![]() |
| ||
BEAT filtrerer musikken på nettetDR Presse - 27/01-2012 - Kultur & Underholdning Det nye program KLiK! på P6 BEAT med Alicia Jordanova og Lucia Odoom filtrerer hver dag favoritter ud af den massive strøm af musikformidling, der sker på nettet. Hvad rykker mest på nettet lige nu inden for musikken? Det spørgsmål vil Alicia Jordanova og Lucia Odoom besvare på alle hverdage i det nye program ’KLiK!’ på P6 BEAT. Der dykkes ned i alle mulige slags musikalske netfænomener - hype, buzz, viralt netstads, youtubehits og musikblogs: - Midt i alt det flygtige slår vi ned på det mest interessante og undersøger internationale og hemmelige musiksites, åbner op for danske toneangivende blogs, læser tweets fra P6 BEAT kunstnere, nørder sjovt netspas, anbefaler mixtapes fra nettet og andet godt, fortæller Alicia og Lucia om deres nye program, som kan høres alle hverdage på P6 BEAT kl. 13-15 fra på mandag, hvor musikken naturligt også vil fylde en del. Intet er for bredt eller smalt for de to værter, og KLiK! vil tage alt fra poleret indie og sukkersød pop til knasende alternativ musik og grumset hip hop under kærlig behandling. Fast musikgæst hver dag KLiK! har samlet et panel på 15 af de mest prominente musiknørder med fingeren på pulsen i det danske musikmiljø, og én fra panelet gæster dagligt studiet og kommer med sin personlige musikanbefaling: Noget de har opdaget for nylig, skrevet om på deres blog, booket el lign. Panelet består af alt fra unge anmeldere, dj’s, bloggere, promoters, pladeselskabsfolk, musikere og undergrundsradiofolk. Ugentlig albumstafet og blogspot! KLiK! vælger hver uge et hypet album, hvorfra der spilles et nummer hver dag. Alicia og Lucia spørger lytterne: Hvad lyder det her som? Hvilke bands tror I ville lytte til denne plade eller hænge ud med dette band? Lytterne kommer herefter med deres egne forslag til bands eller sange som minder om det udvalgte band, og KLiK! Spiller de bedste af disse forslag. Herudover udvælger KLiK! hver dag en interessant musikblog og spiller et nummer fra den. KLiK! på P6 BEAT kan høres alle hverdage kl. 13-15 fra mandag 30. januar. | |||
| http://www.dr.dk |
| Pressekontakt Jourhavende 35 20 20 70 DR Presse DR Byen - Emil Holms Kanal 20, segment 2, 3. 0999 København C Danmark | ||
Skift land
England
Finland
Holland
Italien
Norge
Spanien
Sverige
Tyskland

