![]() |
| ||
SAXO.com lancerer mobilshop med mobil betalingCellpoint Mobile ApS - 11/06-2008 - IT & Kommunikation Kunder kan fra i dag vælge og betale for bøger via mobiltelefonen SAXO.com, Danmarks første og største internetboghandel, lancerer i dag en mobilshop baseret på Cellpoint Mobiles mPoint og DIBS mobil betalingssystem. Mobil løsningen er godkendt og certificeret af PBS og FortConsult. Med lanceringen af mobilshoppen bliver SAXO.com den første boghandel, der benytter mobiltelefonen til at nå ud til deres kunder. For at få adgang til den nye mobilshop skal man sende en sms til 1230 med teksten SAXO, hvorefter der returneres et adgangslink. Kim Holmgaard, Underdirektør hos SAXO.com, udtaler: ”Nu er vi klar med den første fase af vores mobilshop, som vores kunder kan nå når som helst og hvor som helst. Mobilshoppen er en strategisk satsning for os. Lige nu forventer vi ikke den store handel ad mobilvejen, men vi ser frem til at høste de første erfaringer, så vi kan give den bedste service til vores kunder på det mobile medie. Cellpoint Mobile og DIBS har været gode samarbejdspartnere i denne proces, og vi ser frem til at udvide samarbejdet." ”På sigt vil de mobile enheder og PCeren med stor sandsynlighed smelte sammen, og så vil ordrerne i lige så høj grad blive skabt via mobilen. Det bliver spændende at prøve de nye muligheder på mobilområdet af, da det ligger fint i tråd med SAXO.com’s ønske om at gøre det endnu nemmere for kunderne at få adgang til gode bøger,” fastslår han. Kristian Gjerding, CEO Cellpoint Mobile, glæder sig til at den første mobilshop går i luften. Han udtaler: “Vi arbejder allerede med mange kunder i hele Norden, og det er med stor forventning at SAXO.com nu går i luften. Siden annonceringen i april, er der mange virksomheder, der vil i gang. Udover SAXO.com, går bl.a. DSB, Det Kongelige Teater og Avis også i gang nu. Jesper Lohmann, Direktør hos DIBS Payment Service, udtaler "Vi glæder os over at være med til at bringe en sikker og certificeret betalingsløsning ud på mobiltelefonerne, og forventer os at mange DIBS kunder vil være interesserede i at tage denne betalingsform til sig. For mange produktgrupper tror jeg der vil være et stort mersalgs potentiale ved også en kunne tilbyde en mobil betalingsmulighed" Peter Stougaard, Director Partner Sales hos PBS, udtaler: ”PBS ser frem til at nethandelen kan blive yderligere stimuleret, når det bliver muligt at handle på sin mobiltelefon på samme måde som man gør på sin PC. Ved at handle på mobiltelefonen vil det være muligt at udbrede nethandelen til nye målgrupper og nye ydelser kan være interessante at købe fra telefonen, bl.a. mere spontane køb” ### Om SAXO.com SAXO.com er Danmarks største internetboghandel. Vi brænder for at drive handel med bøger og i det hele taget at være bogelskernes foretrukne sted på nettet. Vi er i dag ca. 10 personer, som driver en omsætning på mere end DKK 100 mio. Om DIBS Payment Sevice DIBS Payment Services er Nordens ubestridt førende udbyder af Internet betalingsløsninger. Virksomheden er et resultat af en fusion i 2006 mellem DIBS A/S og DebiTech AB. I dag betjener vi mere end 7.000 kunder fra kontorerne i København, Aalborg, Stockholm, Göteborg og Oslo. Sikkerhed og troværdighed er afgørende nøgleord for en virksomhed, der håndterer betalingstransaktioner for sine kunder. Derfor har DIBS gennemgået VISA/MasterCards PCI certificering, og derfor prioriterer vi sikkerhed højt i vores videre udvikling af vores løsninger. Om Cellpoint Mobile Cellpoint Mobile leverer veldefinerede mobile standard produkter der øger salg, effektivitet og giver større omkostnings besparelse for sine kunder. Cellpoint Mobile er et globalt ”mobile powerhouse”, som tilbyder avancerede men brugervenlige og stabile mobilprodukter. Firmaet forsyner globale brands med værdifulde mobile servicer, som gør dets kunder i stand til at have en fokuseret dialog med deres brugere. Cellpoint Mobile er repræsenteret i Danmark og USA. Firmaets kunder er fordelt over hele Skandinavien og det øvrige Europa og ikke mindst på det amerikanske marked, hvor det har været repræsenteret siden 2002. | |||
| http://www.cellpointmobile.com |
| Pressekontakt Kristian Gjerding 20101715 Cellpoint Mobile ApS Havnegade 39 1058 1 | ||
Skift land
England
Finland
Holland
Italien
Norge
Spanien
Sverige
Tyskland

